Jeg hedder Helle Jensby Jørgensen.
Jeg har en stor del af mit liv arbejdet med hunde. I øjeblikket har jeg 1 Finsk Lapphund Fredi født i 2019. Han trænes i DcH (Danmarks civile hundeførerforening) og Fredi går til Rally, er Elitehund i DcH lydighedsprogram og trænes også i Nordisk Rundering. Fredi har deltaget til DM i A-klassen. Fredi klarer sig rigtig godt på trods af at han har epilepsi.
Så har jeg en Australian Shephard, Skipper på 18 mdr. som jeg træner i DcH lydighedsprogram,
samt Brugshundeprogram.
Viekas har jeg desværre ikke mere, men vi deltog 3 gange i DM, 2 gange i DcH lydighedsprogram (B- og A klassen) og 1 gang i Nordisk Rundering.
Min hundeuddannelse startede for mange år siden i Hjemmeværnet, hvor jeg var hundefører, senere blev jeg Hundebefalingsmand og Distriktshundeførerinstruktør. Efter min tid i Hjemmeværnet startede jeg med at træne i DcH, hvor jeg hurtigt blev uddannet instruktør. Jeg har undervist 20 år - primært konkurrencehunde.