Hvorfor er miljøtræning vigtig
Som hundeejer er en af dine fornemmeste opgaver at hjælpe din hund til at trives – og det er både i og uden for hjemmets rammer. Miljøtræningen er en stor
brik i det puslespil.
- Miljøtræningen introducerer din hund til en række opgaver, som kan være af mere eller mindre udfordrende karakter. Din hund får på eget initiativ, lov at gå på opdagelse i miljøstalden.
Ud fra dens signaler, lærer du din hund at kende – hvad er den tryg ved og hvad I bør arbejde med.
- Når du har identificeret din hunds usikkerhed, kan du hjælpe den med at vende usikkerheden til selvtillid og ro i opgaverne.
Formålet er, at du får en hund, som fremadrettet har selvtillid, når den præsenteres for ukendte miljøer.
- At din hund besidder selvtillid og ro er en forudsætning for flere ting, blandt andet motivation til træning og samarbejde
med dig.
Og en ekstra gevinst af miljøtræningen er, at du knytter et tæt bånd til din hund, imens I sammen arbejder med opgaverne.
Hvem kan være med?
Alle kan være med, hvalpen, unghunden, den forsigtige hund og alle andre hunde der gerne vil styrke eller vedligeholde selvtilliden. Store som små hunde. Konkurrencehunden og familiehunden.
Hvordan foregår det?
Det starter med at hunden får lov til at løbe lidt rundt i lokalet, for lige at orienterer sig. Derefter bliver hunden præsenteret for forskellige opgaver. Miljøtræningen foregår helt på hundens præmisser, således at det er hunden selv, der tager initiativ til det næste skridt med opgaveløsningen. Ingen pres og ingen kommandoer, kun ros og godbidder - mange godbidder. Derfor er der også kun 1 hund på ad gangen.
Seneste kommentarer
Hej Iben. Det koster kr. 250,-. Det ser ud til at det er mest optimalt i den sidste uge du har dem. Der er ingen andre der har haft mor med, så jeg ville give hende fri den dag.
Hejsa. Hvis jeg har et kuld hvalpe på 9 med mor, hvad koster det så? Og hvilken alder (uge) er optimal at komme i? Mvh Iben S